Støj
Få mere viden om støj og høreskader

Støj er al lyd, der skader eller generer. Støj på arbejdspladsen er en stor gene i de fleste brancher, og mange steder også en kilde til høreskader.
Der anmeldes over 1500 arbejdsbetingede høreskader om året. Høreskader er alvorlige, fordi de svækker eller fratager os en sans. Hørelsen har afgørende betydning for vores liv. Den er vores forbindelse til andre mennesker. Og vores adgang til samvær og naturen, musikken og hverdagens forskellige lyde.
En høreskade kan ikke genoprettes. Har du først har mistet en del af din hørelse, må du leve med det resten af livet.
Gå dybere ned i et emne ved at klikke på de links, der er i slutningen af hver beskrivelse. Siden viser også vej til Arbejdstilsynets regler på støjområdet, her er links til andre støjrelevante myndigheder, og du kan finde lydeksempler, der demonstrerer høreskader og akustiske forhold.
Sådan opstår nedsat hørelse og tinnitus
Regler for støj på arbejdspladsen
Kontakt os
Ønsker du svar på et konkret spørgsmål, kan du kontakte vores call center på tlf. 70 12 12 88 eller at@at.dk.