Støjmålinger i jern- og metalvareindustri
Arbejdstilsynet gennemførte i år 2000 en generel kampagne indenfor jern- og metalvareindustri i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. I forbindelse hermed ønskede man en vurdering af indsatsens effekt på støjområdet. Der blev foretaget måling/vurdering af støjforholdene i efteråret 2000 og igen i foråret 2003.
Hovedresultater:
For de 8 udvalgte maskintyper ses væsentligt færre maskiner med støjbelastning over 85 dB(A) i 2003 i forhold til 2000.
Af de udvalgte maskiner er de 6 faststående, mens de 2 sidste er ”håndværktøj” som svejsning og vinkelslibning. Den gennemsnitlige dæmpning af støjbelastningen for 5 af de faststående maskiner er 3 - 4 dB, mens 1 blev dæmpet knap 1 dB. De to ”håndværktøj” støjede 1-1,5 dB mere. Der mangler effektive dæmpningsmetoder for håndværktøjerne.
De værste støjproblemer findes ved excenterpresser, svejsning og slibning.
De foranstaltninger, som virksomhederne har truffet mod støj, blev for alle 8 maskintyper vurderet mere positivt i 2003.
Det blev vurderet, at der var markant flere lokaler, der var akustisk reguleret. Også dette gjaldt for alle 8 maskintyper.
Endelig var antallet af personer, hvis støjbelastning skønnedes at overstige 85 dB(A), mere end halveret på de målte virksomheder.
Undersøgelsens design
Undersøgelsen omfattede virksomheder, der tilsammen havde ca. 18.000 ansatte, svarende til ca. ¼ af branchens totale antal ansatte. Det blev tilstræbt, at der ved udvælgelsen af de virksomheder, hvor der opsamledes støjdata, blev en så stor spredning som muligt på de virksomhedstyper, der var omfattet.
I år 2000 blev der målt på 672 maskiner på 253 virksomheder, mens der i 2003 blev målt på 515 maskiner på 224 virksomheder. En del virksomheder var altså blevet nedlagt, havde skiftet produktion etc. fra 2000 til 2003. Disse virksomheder blev taget ud af datamaterialet for år 2000, hvor der herefter indgik 610 maskiner på 224 virksomheder.
I 2000 blev der foretaget målinger både ved anmeldte og uanmeldte besøg, men kredsene fik besked på at komme tilbage uanmeldt, hvis der var mistanke om at aktiviteten var lavere end normalt. I 2003 blev målingerne foretaget ved uanmeldte besøg undtagen i de tilfælde, hvor målingen ikke kunne gennemføres ved det første besøg.
I hver kreds blev der udpeget 1 - 3 personer, der har erfaring i måling af støj, til at opsamle støjdata. Så vidt muligt blev de samme personer udpeget både i 2000 og 2003.
Det blev fra starten anset for uoverkommeligt at lave en total ”vandstandsmåling” på hele branchen, så man koncentrerede sig om at undersøge støjforholdene på 8 udvalgte maskiner/ processer, der vurderedes at være de værste og hyppigst forekommende støjkilder. De 8 maskiner/processer er fremkommet ved rundspørge blandt branchekendte tilsynsførende i 3 kredse og vurderes at karakterisere ”støjprofilen” i de mest støjbelastede virksomheder, der er omfattet af indsatsen.
Der blev målt på følgende maskiner/processer: Excenterpresser, Hydrauliske presser, Maskinsakse, Metalrundsave, Dreje/automat bænke, Vinkelslibere, Svejsning, Slyngrensning.
På hver virksomhed blev der målt på de 3 mest støjende eksemplarer af hver maskin/proces. Hvor der var mindre end 3, målte man på så mange, som der var. Dette indebærer, at der ikke nødvendigvis blev målt på samme individuelle maskiner i 2003 som i 2000, nemlig hvis disse er blevet støjdæmpet, så andre maskiner af typen støjer mere, eller hvis de ikke er i gang på måledagen. Der kunne også være anskaffet støjende maskiner af en type, som ikke fandtes i 2000, og så blev disse også målt.
Under målingerne blev lydtrykniveauet på operatørpladsen registreret sammen med Peak-værdien, hvis støjen var impulsholdig. Se bilag A, måleskema for støj, der uddyber hvorledes støjmålingerne og de nedenstående vurderinger blev udført. Eksponeringstiden blev noteret, og efterfølgende kunne støjbelastningen udregnes på basis af det impulskorrigerede lydtrykniveau og eksponeringstiden. Der er ikke indhentet oplysninger om den del af operatørens arbejdsdag, hvor han ikke betjener en af de udpegede maskiner/processer. Derfor er støjbelastningen udregnet som ækvivalentniveau over den aktuelle eksponeringstid, og ikke med reference til en 8 timers arbejdsdag.
Der blev foretaget en vurdering af kvaliteten af de trufne støjdæmpende foranstaltninger ved de udvalgte maskiner/processer. Foranstaltningerne blev delt ind i lavt, middel og højt forebyggelsesniveau. Der kunne også svares ikke relevant. I denne vurdering tages også foranstaltninger med virkning på støjen til omgivelserne i betragtning. Eksempelvis om der er opsat skærme omkring arbejdsstedet ved svejsning og ved brug af vinkelsliber.
Også de akustiske forhold blev vurderet. Herunder blev det skønnet, om der var foretaget foranstaltninger i lokalet i et rimeligt omfang.
Endelig gav den tilsynsførende i samarbejde med virksomheden et skøn over antallet af eksponerede over 85 dB(A) på hele virksomheden.
Resultater
Af de 8 udvalgte maskiner er de 6 faststående, mens de 2 sidste er ”håndværktøj” som svejsning og vinkelslibning. Fordelingen af støjbelastning for hver af de 8 maskintyper for år 2000 og år 2003 ses i bilag B - Maskingrafer. Graferne i bilag B og C kan umiddelbart udskrives som overheads.
For alle 8 maskintyper ses væsentligt færre maskiner med støjbelastning over 85 dB(A) i 2003. Mest udtalt er det for dreje/automatbænke, og mindst for de to håndværktøjer og metalrundsave. Dette skal dog ses i sammenhæng med at også antallet af målte maskiner er gået ned. Antallet af maskiner med belastning over 85 dB(A) er dog faldet mere end antallet af målte maskiner, idet faldene er henholdsvis 29% og 16% for alle maskiner under et.
Herudover blev middelværdien af støjbelastningerne for hver maskintype udregnet for begge år. I tabellen Lyddæmpning af maskiner ses udover middelværdierne af støjbelastningerne også den udregnede dæmpning. Den gennemsnitlige dæmpning for 5 af de faststående maskiner er 3 - 4 dB, mens 1 (metalrundsave) blev dæmpet knap 1 dB. De to ”håndværktøj” støjede 1-1,5 dB mere i 2003 end i 2000. Dette må utvivlsomt skyldes, at der findes dæmpningsmetoder for de faststående maskiner, mens dette ikke er tilfældet for ”håndværktøjerne”. At svejsning er blevet mere støjende, kan muligvis tilskrives øget brug af den mere støjende pulssvejsning.
I tabellen ses også med tynd skrift den gennemsnitlige dæmpning udregnet på basis af de impulskorrigerede lydtrykniveauer. Herved er eksponeringstiderne altså ikke indregnet. I det store og hele ses samme billede som ved støjbelastningen, hvilket viser, at de fundne dæmpninger generelt skyldes tekniske foranstaltninger og ikke kortere eksponering evt. grundet mindre aktivitet. En undtagelse herfra er maskinsakse, hvor netop støjbelastningen er dæmpet mere end lydtrykniveauet. Ved vinkelslibere ses en kraftigere øgning af støjbelastningen end af lydtrykniveauet, hvilket fortæller, at øget eksponeringstid er en væsentlig årsag til den forøgede støjbelastning.
De værste støjproblemer findes ved excenterpresser, svejsning og vinkelslibning.
I Bilag C - Akustik mv. ses sammenstillinger af Maskintype og trufne foranstaltninge, af Maskintype og akustisk regulering, og Personer eksponeret over 85 dB(A).
De foranstaltninger, som virksomhederne har truffet mod støj, blev for alle 8 maskintyper vurderet mere positivt i 2003. Mest udpræget for maskinsakse, drejebænke og slyngrensning. Den positive vurdering må for håndværktøjerne skyldes, at der er truffet foranstaltninger, der influerer på de omgivende arbejdspladser (f eks svejse- eller slibekabiner), men ikke påvirker operatøren selv. Som ovenfor nævnt var jo støjbelastningen af operatøren steget.
Det blev vurderet, at der var markant flere lokaler, der var akustisk reguleret. Også dette gjaldt for alle 8 maskintyper. Man skal på graferne især hæfte sig ved de angivne procenttal. De angiver hvor stor procentdel af de lokaler, hvor der var en maskine/proces med en belastning over 80 dB(A), der var akustisk reguleret. 80 dB(A) er den værdi hvorover der i Arbejdstilsynets anvisning om akustik kræves akustisk regulering.
Endelig var antallet af personer, hvis støjbelastning skønnedes at overstige 85 dB(A), mere end halveret på de målte virksomheder. Desværre har det ikke været muligt af skaffe helt opdaterede beskæftigelsestal, så virksomhedernes fordeling på virksomhedsstørrelse er baseret på data, der er et par år gamle.
Alt i alt er der sket væsentlige forbedringer af støjforholdene, men der er stadig mange der udsættes for høreskadelig støj.
Bilag A
Jern- og metalvareindustri
Måleskema for støj
Virksomhed/Aktørnr.: _________________
Tilsynsførende/Kreds: ________________
Dato: ______________________________
Mask./Pro-ces |
Exp.tid, timer |
Opera-tørni-veau |
Trufne foranstalt-ninger |
Akus-tisk regl. |
Antal mask./Pro-ces. |
Maskin-para-meter |
| |
|
LAeq |
Peak |
l |
m |
h |
¸ |
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skønnet antal af exponerede over 85 dB(A) i virksomheden ialt: _______
Vurderes støjen ved grundbesøget lavere end normalt? J/N
Hvis ja- Var støjen ved det senere besøg højere end ved grundbesøget? J/N
Bemærkninger:
Der måles på følgende maskiner/processer: Excenterpresser, EP; Hydrauliske presser, HP; Maskinsaks, MS; Metalrundsav, MR; Dreje/automat bænk, DB; Vinkelsliber, VS; Svejsning, SV; Slyngrensning, SR.
Der måles på de 3 mest støjende af hver maskin/proces på hver virksomhed (hvis muligt). Således betegnes den første presse EP1, osv.
Det markeres med ´, om de trufne foranstaltninger vurderes som af lav, mellem eller høj kvalitet, (l, m, h), eller om spørgsmålet ikke er relevant (¸).
Med ja eller nej angives, om der er foretaget akustisk regulering af rimeligt omfang.
Antal Mask./Proces angiver, hvor mange enheder af den pågældende type, der er i drift på virksomheden på dagen for besøget.
Maskinparameter er f eks trykkraft (tons) for presser, klippebredde for maskinsaks og type af svejsning.
Uddybende bemærkninger til skemaet:
Målingerne foretages hvor det er muligt som LAeq over et minut. Hvor dette ikke er muligt som ”slow”. Husk at checke for impulsstøj og udfyld kun feltet ”Peak” hvis der forekommer peaks over 115 dB(A) mere end 1 gang i minuttet.
Exponeringstiden fås ved at spørge operatøren eller arbejdslederen.
Vurderingen af trufne foranstaltninger baseres i denne sammenhæng på Ats sædvanlige forståelse af lavt, mellem og højt forebyggelsesniveau anvendt i forhold til Støjbekendtgørelsens §3 om 85 dB(A) grænsen. ”ikke relevant” (¸) anvendes hvor der ikke er truffet særlige foranstaltninger, men hvor bekendtgørelsen alligevel er overholdt.
Eksempler på om evt. trufne foranstaltninger vurderes som lav/middel/høj:
- En excenterpresse larmer frit uden støjdæmpende foranstaltninger, 85 dB(A) er overskredet: lav
- En excenterprese er forsynet med nogle foranstaltninger, som f eks stråtskårent værktøj, og 85 dB(A) er netop overholdt: middel
- En excenterpresse er forsynet med tilstrækkelige foranstaltninger, som f eks skråtskårent værktøj og bulderhus, støjbelastningen er omkring 80 dB(A): høj
- En vinkelsliber larmer frit uden støjdæmpende foranstaltninger, 85 dB er overskredet for såvel operatør som omkringstående: lav
- Der sættes skærme op omkring arbejdsstedet eller arbejdet foregår i et særligt støjdæmpet rum. De omkringstående generes ikke længere. Emnet er dæmpet, og arbejdets omfang begrænset, så 85 dB netop er overholdt for operatøren: mellem
- Høj vurdering opnås sjældent ved brug af vinkelsliber. Det gives, hvor ingen omkringstående generes, og emnet er dæmpet og arbejdets omfang er så begrænset, at støjbelastningen er omkring 80 dB(A) for opratøren.
Ved vurdering af akustisk regulering ses der på, om der er foretaget foranstaltninger i lokalet i et rimeligt omfang. Der må foretages et skøn
Maskinparametre er fx:
Excenterpresser: Trykkraft i tons, materialeart og tykkelse
Hydraulisk presse: Do
Maskinsaks: Klippebredde, materiale art og tykkelse
Metalrundsav: Emne (profil el plade), materiale art
Dreje/automat bænk: Type, materiale art og emne (evt stangemne)
Vinkelsliber: Emne og materiale, støjsvag skive
Svejsning: Type, strømstyrke
Slyngrensning: Type af maskine
Husk at give et skøn over antallet af eksponerede over 85 dB(A) på hele virksomheden.