Producent

Denne tekst er til jer, der producerer kemiske stoffer eller artikler, der indeholder visse kemiske stoffer. I REACH er man kun producent, hvis man fremstiller kemiske stoffer. Det betyder, at meget få danske virksomheder er producenter. REACH har medført en hel del nye forpligtelser for jer, der er producenter. 

Hvis I er producenter, er I som udgangspunkt forpligtet til:

  • At præregistrere de stoffer, der senere skal registreres. Læs mere om præregistrering via linket "Præregistrering - vigtig deadline i 2008&" til venstre
  • At sørge for, at prægeristrerede stoffer efterfølgende bliver registreret
  • At registrere nye stoffer hos Kemikaliesikkerhedsagenturet i Helsinki, hvis I producerer over et ton af stoffet om året - brug linket til højre
  • At lave kemikaliesikkerhedsrapport, hvis I producerer mere end 10 tons om året, og stoffet er farligt
  • At lave sikkerhedsdatablade for farlige stoffer og produkter, evt. med eksponeringsscenarier.  

I kan læse om sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier ved at læse "Få overblik over REACH" - brug linket til venstre.
 
I kan læse mere om, hvordan I kommer videre med processen, og hvilke særlige regler der gælder, på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på Kemikalieagenturets hjemmeside - brug linkene til højre. I skal dog være opmærksomme på, at man som virksomhed godt kan have flere forskellige roller. 

I skal gemme bestemte oplysninger i 10 år

I har pligt til at gemme sikkerhedsdatablade og kemikaliesikkerhedsrapporter og andre oplysninger i forhold til forpligtelserne til REACH i 10 år efter sidste anvendelse/levering af produktet/stoffet. 

Jeres ansvar i forhold til medarbejderne

Som arbejdsgivere har I ifølge REACH pligt til at sikre, at medarbejderne og repræsentanter for medarbejderne har adgang til sikkerhedsdatabladene og evt. eksponeringsscenarier for de produkter/stoffer, I producerer. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn i jeres virksomhed, ser vi blandt andet på, om I har sørget for dette. I kan læse om sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier ved at bruge linkene til venstre - "Få overblik over REACH". 

 
Producent piktogram jpg