Hvis arbejdskraften kommer fra et tredjeland
I denne situation skal personen eller I søge anerkendelse inden for områder eller erhverv, der kræver uddannelse i Danmark. Disse områder eller erhverv er:
- arbejde med asbest
- arbejde med asfaltmaterialer
- arbejde med epoxy og isocyanater
- arbejde med styren
- arbejde på naturgasanlæg
- arbejde som elevatormontør
- arbejde som kedelpasser
- arbejde som kranfører, gaffeltruckfører samt fører af teleskoplæsser og gaffelstabler
- arbejde som kølemontør
- arbejde med opstilling af stilladser
- arbejde med svejsning
- uddannelsen som koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet.
I eller personen skal sende ansøgningen til:
Arbejdstilsynet
Kontor for Videngrundlag
Postboks 1228
0900 København C
Hvis vi kan anerkende kvalifikationerne, udsteder vi et anerkendelsesbrev. I kan læse mere om, hvad ansøgningen skal indeholde her.
Mere information
Arbejdstilsynet har stort fokus på udenlandsk arbejdskraft på bygge- og anlægsaktionerne rundt om i landet. I højre side finder I nogle vigtige regler og informationer om bl.a. hvem reglerne omfatter, hvad de indebærer, og hvordan I søger om anerkendelse.