Nye temaer om arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet har lanceret to nye temaer her på at.dk, der handler om psykisk arbejdsmiljø og støj. Begge områder hører blandt de fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har særlig fokus på i øjeblikket.
Temaet om psykisk arbejdsmiljø indholder råd og redskaber, som kan hjælpe virksomheder, der vil arbejde med deres psykiske arbejdsmiljø. Temaet beskriver fordelene ved et godt psykisk arbejdsmiljø, og der er viden at hente om årsager som stress, mobning, sexchikane og vold.
I temaet om støj er der information om høreskader, støjgrænser, akustik og de vigtigste regler på området. Det er fx muligt at høre lydeksempler, som giver indblik i tinnitus, og hvordan høreskader påvirker hørelsen.
Læs mere:
Tema om psykisk arbejdsmiljø
Tema om støj